Medeco


Kvalitetssikring med Medeco

Medeco er fabrikant af nøgler og låse, som de seneste år har fået stor opmærksomhed fra sikkerhedsindustrien på grund af deres meget høje sikkerhed, uanset om det gælder nøgler eller låse. Sikkerhedsfabrikanten er i dag ejet af Assa Abloy koncernen, som er verdens førende inden for sikkerhedsløsninger. Det betyder, at Medecos systemer fuldt ud lever op til Assa Abloys standarder, hvilket er et kvalitetsstempel i sig selv. Hos Bonne låse & Sikring er vi glade for at have Medecos kvalitetslåse i vores sortiment, eftersom deres udvalg af låse og nøgler er både bredt og varieret.

 

Sikker håndtering af Medeco nøgler

Medeco har adskillige forskellige låsesystemer, hvor nøglehåndteringen er vidt forskellig. Nøglehåndteringen ligner til forveksling de fleste andre sikkerhedsselskabers, men når man får øje på de små detaljer, der er med til at gøre sikkerheden større, bliver man ofte overrasket. Detaljer såsom et kort med en unik sikkerhedskode, der skal vises, når man skal have kopieret sine nøgler, er overraskende simple men effektive. Ideen bag dette er, at man aldrig kan kopiere en nøgle fra Medeco hos en låsesmed, hvis ikke man er i besiddelse af kortet. Dette er en detalje, der følger med Medeco XTRA.

 

Skævvridende nøgler

Muligvis er de små sikkerhedsforanstaltninger ikke noget man tænker over som værende alfa og omega for sikkerheden, men det er de små ting, der tæller, når der er tale om nøgler. Dog er det ikke alle de små detaljer uden om nøglerne, der er det vigtigste, det er nemlig nøglernes konstruktion, som adskiller Medeco fra andre nøglefirmaer:

Nøglerne er bygget således op, at hakkerne i nøglen er vinklet forskelligt. Det betyder, at stifterne i låsekassen skal løftes og drejes anderledes, hvilket er fysisk umuligt med et dirkeværktøj. Det giver meget stor sikkerhed, hvilket er en af grundende til den store opmærksomhed på Medecos nøgler.

 

Sikre cylindere

Medecos cylindre er blandt markedets absolut sikreste. De passer ind i de fleste gænge Skandinaviske systemer, hvilket gør dem nemme og prisbillige at skrifte. Konstruktionen i Medecos cylindre er meget simpel, men det gør den ikke mindre effektiv. Eftersom nøglerne ikke alene skal dreje de små stifter inden i låsen, men også løfte dem, bliver låsen væsentligt mere sikker. Desuden er cylindrene samlet med meget små tolerancer, hvilket gør sikkerheden større. Det betyder, at en Medeco cylinder vil føles meget stram de første par gange den anvendes.

 

Medeco M3

Medeco M3 er et system, hvor man kan graduere sikkerheden i forskellige rum. Det betyder, at man med den samme hovednøgle kan tilgå alle lokaler i en bygning, selvom der er to forskellige sikkerhedsniveauer. Dette betyder, at man kan vælge, hvilke lokaler eksempelvis medarbejdere skal have adgang til. De ti niveauer i systemet er henholdsvis SKAFOR blå godkendt og SKAFOR rød godkendt. Systemet passer ind i alle gængse Skandinaviske låse, hvilket gør disse Medeco låse til en meget attraktiv og prisbillig løsning. Her hos Bonne Låse & Sikring hjælper vi med at installere systemet, så nøglerne kører som smurt.



Top